Hvor ville jeg gerne tvære ind i min kontakt persons hovde, hvor meget hun tog fejl. Stå og råbe alle de latterlige ting hun lukkede ud, lige op i ansigtet på hende!
Det er nu 11 måneder siden, at jeg var indlagt på augustenborg psykiatriske ungdomsafdeling.
Jeg prøvede, jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at få dem til at forstå. Jeg græd, jeg råbte, brugte fine ord. Men alligevel blev jeg udskrevet, efter en uge med sætningen, "du er bare lidt ked af det"
Undskyld hvad er jeg? Er jeg bare lidt ked af det?
Jeg var på renden til selvmord, jeg kunne næsten ikke bevæge mig ud for en dør i ren rædsel for omverdnen, jeg græd hver dag. Og deres konklution var, at jeg bare var lidt ked af det.
Nej jeg var ikke bare ked af det. Jeg led af depression, angts og har lige fået min dianose autisme.
Der er altså ubeskriveligt meget forskel, på det jeg rigtig fejler og det, som de såkaldte professionelle satte mig til.
Så kunne det være at jeg nu kunne side og sige. "det kan jo ske, at selv de bedste kan fejlbedømme" men nej, ikke så meget og ikke så mange. Min søster blev også gruligt fejlbedømt der ude, og synes lige i skal høre hvad der skete den ene gang.
Min søster led af grov angst for alt på det tidspunkt og noget der var rigtig slemt, var frygten for at ringe til nogen. Det fortalte hun jo så selvfølgeligt psykologen der ude, som afsluttede deres samtale med. "du ringer bare hvis der er noget" Øh? Hørte du efter?
Jeg har også hørt om mange andre og kender andre, der også er blevet fejlbedømt der ude og synes det er for dårligt. Jeg måtte til kolding, før der var nogen som lyttede, tog mig alvorligt og rent faktisk fandt ud af, hvad jeg alt fejlede, samt hvor dårligt jeg havde/har det. Det er jeg evigt taknemmelig for, de ved hvad de laver i kolding og er dygtige, det var og er Augustenborg ikke og glæder mig til at de får det at vide, så der måske kan komme nogen derud, som har mere styr på det de laver. Måske er alt dette meget grovt sagt, men måtte ud med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar