Flere muligheder i København.

Nogle gange, så ville jeg bare gerne smide det hele på gulvet. Bare sige "fuck det" og flytte til Købehavn.
Der er så mange flere muligheder for autister som mig i København, end der er her i Sønderborg. Her er ingen ting. Der er ingen særlige skoler, et tilbud om et sted med andre autister i fritiden, Der er 4 skoler, hvor jeg måske kan få en plads, hvor der er andre med autisme, men det er ikke engang sikkert. Jeg kan ikke komme nogle steder hen, som ikke er en del af kommunen, fordi det ville koste for mange penge.
Jeg har bare brug for, at der er tilbud til mig, inde for skole, fritid, arbejde. Jeg har brug for at der er et system, som kan tage hånd om mig. Den eneste som rigtig hjælper mig, så meget som det nu er muligt hun kan, det er min mor. Hun har jo bare ingen erfaring inde for mit handicap, og det er jo det jeg har brug for. JEg har brug for noget hjælp til hvad jeg skal gøre, og hvor jeg skal gøre af mig selv.

Jeg er så vred på dig!

Jeg er så vred på dig!, så vred har jeg aldrig været før. Du har irriteret mig mange gange, gjort mig tur så tit, skuffet mig til utallige tider. Men er min grænse mondt nået nu? Er du gået for langt denne gang?
Jeg er vred, indebrandt, sur, skuffet og ked af det. Jeg kan ikke sige jeg hader dig, for det tror jeg ikke jeg kan. Men gider jeg være i nærheden af dig? Nej, gider jeg at du kontakter mig? Nej. Jeg er så træt af dig lige nu, at jeg bare vil have dig til, at holde dig væk fra mig i et godt stykke tid.
Du virker så ligeglad med alt hvad der er med mig, som om jeg ikke betyder noget for dig. Du hjælper aldrig til, til er aldrig interasseret i at høre om hvordan det går. Sidst var en golfturing vigtigere end mig. Men værst af alt. Du kan ikke gøre noget for mig, fordi dit had til min mor er for stor, til at når hun spørger dig om hjælp, så mener du bare det er fordi, at du skal gøre noget for hende!?
Kunne det være det betød noget for mig at få lidt lommepenge, nu hvor det ikke er muligt for mig at få et job, og det heller ikke er muligt for mor? Kunne det være, at jeg ville blive glad for, at du tog til et gratis kursus, for at lære mere om autisme? Kunne det være, at det kunne være godt for mig, at du bare kom her hjem en gang imellem, nu hvor jeg ikke er så glad for at komme så meget ud af huset og ikke er så glad for mange mennesker på en gang.
Det kunne være rart, hvis du bare, bare, bare var en far jeg kunne være stolt af.

Sabbat år.

Det så underligt at tænke på. Et helt år, helt uden skole.
Ikke at skulle stå op kl. 07:00 For at side og bruge overdrevet mange krafter i skolen. hvor krafterne ikke engang bliver brugt på skolen i sig selv, men på ligegyldige ting, som at passe ind.
Jeg er så lykkelig for ikke at skulle tilbage til 10. Klasse. At jeg får tiden til at slappe af og lære om mig selv. Til foråret næste år, skal jeg måske i praktik, det glæder jeg mig til at prøve. Jeg ved ikke hvornår præcist, eller hvor.
Næste skole år, skal jeg gå på en skole, hvor jeg skal få det meget nemmere, end på normale skoler.
Jeg skal skrive en form for ansøgning. Det er en ren beskrivelse af ig selv nærmest, hvor de ud fra det skal se hvor jeg passer bedst ind.