Det længe siden.

Det længe siden jeg har skrevet, men jeg trænger lidt til det lige nu.
Jeg er så træt af, ja, det hele. Jeg vil fortæller jer en lille historie.

I August skulle jeg (som de fleste andre unge) starte i skole. Skulle starte i 10 klasse. Det startede med at man skulle komme på sådan en camp, hvor man var fra mandag-onsdag. Og ja, lad os sige det sådan her. Det gik ikke så godt. Der var for meget larm og det vi lavede, var alt sådan noget jeg ikke forstå. Og der blev konstant sagt ting som. "Man kan hvad man vil" "vi står sammen" "Man bestemmer selv om man skal være heldig eller uheldig " OSV. OSV.
Jeg ville bare hjem og efter en ekstremt lang kamp, kom jeg det. Torsdag skulle jeg så i skole, rigtig skole, troede jeg. Det var bare en fortsættelse af den camp, og da jeg så fandt ud af, at vores rektor var et arrogant svin. Blev det for meget. Jeg blev trukket ud af skolen og fik et sabbat år. Et halvt år er nu gået, men der slemme er, at de ikke har fundet et nyt sted til mig. Jeg bor i Sønderborg, hvor mulighederne ikke er så store, og den mulighed der var, som hedder STU kan jeg ikke komme ind på, fordi de mener jeg er for dygtig. Jeg vil bare gerne have næste år sikret. Jeg vil bare gerne vide hvad jeg skal. Det er hårdt bare at stå standby, for at se hvad kommunen finder ud af. Men sådan er det vel bare, jeg havde bare brug for at komme af med det. Det gør ondt i mig at tænke på, at der ikke er noget sted jeg kan værre........
Jeg har brug for at vide at jeg er i trygge hænder, bare for en gang skyld.